Det gjorde jeg nu ikke. Jeg holdt mig til at besøge ham i de dertil indrettede lokaler på Frederiksberg for at lære at 'løbe uden at få skader'.
På forhånd syntes jeg jo egentlig at det gik meget godt. Kadencen og holdningen var fin. Jeg landede i hvert fald heller ikke på hælene. Og alligevel har jeg haft en fornemmelse af at der var noget som ikke var 'helt i skabet'.
Jeg har læst mig til, at man skal fokusere på at få trukket standbenet til sig, mere end selve isættet af foden, men det er ikke rigtigt lykkedes mig at få det indarbejdet ordentligt. Derfor et besøg hos Posemanden.
Vel ankommet blev jeg budt indenfor og vi fik en kort snak om mit skadesforløb, som er beskrevet andetsteds i bloggen. Jeg fik også bemærket at jeg bliver ret øm i hoftebøjeren (psoas) når kadencen når op på de 180 bpm. Efter en lynomklædning var det tid til action.
Noget af det gode ved Posemanden er, at man får taget før og efter video, som man så siden får til eget brug, så vi startede med at få taget lidt 'før-video'. Et par ting faldt i øjnene: Jeg lander ret meget på ydersiden af foden - ikke nødvendigvis for meget, men hvis jeg senere får ondt på oversiden af foden, så kan det være på grund af dette. Og så var der netop problematikken omkring selv trækket af det bageste ben. Jeg har aldrig rigtigt fået en fornemmelse af dette og i videoen var det tydeligt at det gjorde mig mindre kompakt, samt at forsinkelsen også resulterede i at jeg fik sat det følgende ben i for langt fremme. Endelig løb jeg med 'Rolf Sørensen brystkasse' (han skulle angiveligt have kæmpet sig i mål på en Ironman med brystet først og skuldrene et par meter bagved)
Interesting Dr Watson!
Herpå lidt øvelser: Balance på et ben med det andet underben i vandret afslappet position. Træning af 'løftet' til vandret og efterfølgende hurtige skift fra det ene ben til det andet. Her blev det tydeligt at mit venstre ben halter efter i forhold til både balance men også hurtighed i at trække benet. Men det kan jo trænes.
Efter øvelsen var det tid til at tage slutvideoen og som kan det kan ses er der jo lavet noget om. Og det er angiveligt til det bedre, selvom jeg nu som før synes at poserunning ser lidt gak ud. Særligt når det ikke er i fuld tempo
Noget af det som jeg kan se giver mening er, at mit løb er blevet mere kompakt: fødderne er tættere på 'søjlens' balancepunkt. Jeg kan også se hvorfor jeg bliver øm i hoftebøjeren: Jeg har kørt med høj kadence (180 bpm) men samtidig løbet med næsten strakte ben i fremføringsfasen. Det siger sig selv at der er noget mere moment i et 'langt' ben end der er i et ben hvor underbenet er bøjet til vandret, så der er ikke noget at sige til at jeg er blevet træt. Faktisk kan man mærke hvorledes overbenet hjælpes fremad hvis blot man får løftet underbenet til vandret.
Nå - ja det var så det. Nu skal det bare bygges ind på rygraden. Claus, som posemanden hedder, foreslog at jeg på de næste ture løber 50-100m ad gangen. Nulstiller, fokuserer og løber igen. Man kan ikke koncentrere sig om at løbe rigtigt 4-5 km ad gangen. Det passer jo fint med mine skader pt. Så det gør jeg da bare ...
Var det så de 700 bananer værd? Ja bestemt - det synes jeg. Jeg fik hjælp til justering af nogle få men vigtige ting som jeg ikke umiddelbart selv havde fanget. Der er ingen tvivl om at man kan komme langt ved selvstudier kombineret med video, men de sidste brikker kan være svære at få på plads. Og her passer en enetime godt. Skulle jeg starte helt fra scratch ville jeg nok tage et af hans introkurser, som også følges op med teorien. Men varme anbefalinger til Posemanden herfra
hej - sjovt at læse din blog - jeg kunne have skrevet en næsten identisk fortælling fra kl. 13.45 i dag hos Posemanden, og ja jeg havde også 'Rolf Sørensen' skuldre osv osv osv. God fornøjelse med din videre træning. hilsen Yvonne
SvarSletMange tak Yvonne. Ja, der var lidt at arbejde med. Havde enkelte stræk på gårsdagens tur, hvor jeg synets der var et godt flow i løbet, men jeg skal hele tiden tænke på at 'trække'.
Sletmch Torben