Jeg vidste at jeg gik ind til Thy Trail Marathon i lettere uforberedt tilstand - og var afklaret med at det kunne koste en skade. Derfor siger mit hoved mig også at det er OK. Men jeg græder indeni...
Fremover skal det være slut med at lægge løb i kalenderen mange måneder frem i tiden. Jeg vil løbe fordi jeg synes det er sjovt og dejligt. Dukker der så et PASSENDE løb op på et tidspunkt hvor formen er på plads - ja så er der da intet i vejenfor at løbe det.
Med hensyn til hvorvidt de flade sko er vejen til skadesfrit løb, så tror jeg nok jeg at min tyrkertro er uændret. Selvom jeg er fristet til at gå ind og smide 1800 for et par HOKAlignende genstande, så er jeg ret sikker på at de vil fjerne meget af glæden ved mit løb. Og jeg ved også at de ikke afholder folk fra at få skader.
Jeg kan kun gisne om hvordan skadneer opstået. Jeg synes at kunne huske en smerte i en af fødderne da jeg trådte på en stor skærv på en af grusvejen. Men om det er den udløsende faktor skal jeg lade være usagt. Bottomline er at det sutter ret meget IKKE at kunne komme ud i det gode vejr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar