tirsdag den 28. august 2012

... og så blev fusserne lettere.. og mere orange

Så har dankortet kørt en tur igen! Denne gang for at skaffe mig et par NB Minimus Trail Zero . Jeg var faktisk desværre nødt til at bestille dem af to gange for størrelsen snød mig gevaldigt i første omgang. Mine Biom og Vivoer er alle størrelse 45, så jeg bestilte bare 45 af denne sko også - men de var ALT for små - eller rettere - smalle.

  Jeg har fra min tid som alpinskiløber erfaret at jeg har brede fødder og det holder åbenbart stadig stik, så jeg valgte at sætte skoene til salg på Facebook til indkøbsprisen - og de var væk inden jeg kunne tælle til ret meget. I stedet fik jeg så bestilt en størrelse 45,5, som dukkede op i går. Det var spændende at tage dem på for der er vitterlig tale om en meget anderledes sko:
  Overdelen er nærmest papirtynd - og gennemsigtig - men man har faktisk en fornemmelse af at den er ret stærk tyndheden til trods. "Tungen" som ligger mellem fod og snørebånd synes jeg er lettere irriterende: Der er tale om en helt løs flap som kun er fastgjort forneden, så man skal være ret opmærksom når skoen snøres for at den ikke kommer til at "wulke" (vestjysk ord for at krøllefolde). Sålen er ret speciel, idet den består af en række runde knopper som så er forbundet indbyrdes i et nøje udtænkt mønster og de dele af dem som udsættes for størst slid er monteret med Vibramgummi. I alt er sålen 13mm tyk hvilket kan lyde af rigtig meget for hardcore barfodsløbere, men der er faktisk en meget fin fornemmelse af underlaget højden til trods.

 Og så er der lige det der med vægten: 140 gram stoppede køkkenvægten på - eller ca. halvdelen af mine Vivoer og 200 gram mindre end Ecco Biom!
Netop sålens tykkelse og skoens vægt er hovedårsagerne til at jeg købte dem. Jeg syntes at jeg manglede en god sko til skovstier og -veje - og til at løbe stærkt i. Det er ikke fordi jeg ikke kan løb på skovstier i Evo og Breatho men der er steder hvor jeg godt kunne bruge lidt mere polstring - og det får man i Minimusserne. Mht vægt så har jeg fornemmet at man føler sig lettere når man løber barfodet end med sko på, men jeg giver den aldrig fuld gas. Det kan være at det kommer, men indtil da, så danser jeg gladeligt videre i Minimusserne.

Jeg eksperimenterede lidt med og uden strømper, for der var stadig ikke uanede mængder af plads til mine bredde fusser. Enden på det blev at jeg ville forsøge mig med bare tæer. Træningsprogrammet sagde 14 km i 5:48 så mon ikke det nok skulle gå. Afsted med mig og for første gang i lang tid - med musik i ørerne. Musikken gjorde at tempoet ikke kunne holdes nede og da jeg efter ca. 3 km fik øje på en løber foran steg tempoet yderligere. Da han var væk kunne farten ikke komme ned igen og så endte jeg med at løbe resten progressivt.
 Fornemmelsen af skoen var mildest talt fantastisk! Ja, jeg fristes til at sige, at jeg trods mine godt 91 kg følte mig som en gazelle! Som malurt i bægeret kunne jeg dog også mærke et par vabler som begyndte at stikke snuderne frem i den forreste del af svangen, men det forhindrede mig ikke i at give den gas resten af vejen hjem.
Der skal altså eksperimenteres lidt med sokker i skoene og jeg har i dag anskaffet et par ekstra tynde af slagsen. Jeg håber ved altså at det hjælper lidt for jeg VIL løb i den sko. Den er så fed!

Læs iøvrigt også Peter Piskebens anmeldelse af selvsamme sko.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar