Først skaderne - eller skulle vi sige - manglen på samme. Pt. har jeg - utroligt nok - ikke det vilde at brokke mig over. Afviklingen er stadig dårlig i min venstre fod, men jeg synes det går laaaangsomt den rigtige vej. Skal nok have gang i et vippebræt for at give lidt ekstra styrke til anklerne og de berørte muskler/ledbånd. Svangsenerne tér sig også godt. Jeg sørger for at variere meget imellem bare fødder og mine forskellige sko og får da stadig med jævne mellemrum masseret fødderne med en golfbold. Batteriet af behandlere er således pt. sendt på andre opgaver hvilket min pengepung konstant roser mig for.
På grejfronten har det ligget lidt stille. Jeg ville have købt nogle flade sandaler til at gå i til daglig henover sommeren, men jeg blev ved mine "Invisible Shoes" og lever så med at ligne en ReserveJesus. På dage hvor det ikke er sandalvejr går jeg i mine Vivobarefoot Breatho. Det går lidt ud over den grove bund, men jeg synes de er markant pænere end Evoerne. Så sådan er det...
Sommerferien er slut og den er blevet brugt forskellige steder i Europa. Det er som altid fedt at løbe nye steder så på trods af varme og højdemeter har jeg da fået vedligeholdt formen ret godt. Først var det i Ulricehamn i Sverige hvor jeg over to dage fik afpatruljeret vestsiden af søen Åsunden. Første halvdel havde helt pænt med hårde højdemeter og passage af knædybt mudder. Anden halvdel indeholdt en del asfaltvej, så det blev til små 5 km i helt bare fødder. Endnu en gang blev jeg påmindet om hvor fedt det er at smide skoene, så jeg forsøger at blive bedre til det hele tiden.
 |
| Trail langs Gardasøen |
Ugen efter kunne jeg i 30 graders varme vælte mig rundt i bjergene langs Gardasøen. Det blev til to kortere ture med en gevaldig mængde højdemeter hvor jeg pustede mere end jeg bevægede mig - og blev mindet om at mit løb vil blive forbedret markant hvis jeg kunne smide en 5-10 kilo mere. Overflødige kilo ER bare en nitte i bjergene.
Hjemturen gik via Sydfrankrig til Alsace hvor jeg fik en skøn morgentur op imod det lokale pas. Jeg nåede det aldrig men kunne efterfølgende se at jeg blot skulle være fortsat 150 meter, så havde jeg været der.
Vel hjemme i flade Danmark var jeg tidligt ude i søndags på en langtur. Kroppen belønnede den flade rute med at kvittere med en noget lavere puls end jeg var vandt til i LSD tempo så jeg blev bare ved og ved - og fik således løbet min første halvmarathon i flade sko. Under to timer og uden at være synderligt anstrengt.
Så: Back on track!
